Øjeblikkets indhold – 30.maj ’16

Regn_endelig

For en uge siden kom regnen – endelig – og i så rigelige mængder at diverse regnbeholdere i husets hjørner alle blev fyldt. Og i så rigelige mængder at vinbjergsneglene måtte søge tilflugt i højden. Køkkenhaven, som lige var blevet sået til (fordi jeg havde givet op at vente længere på regnen og i stedet havde fundet haveslangen frem), slubrede vandet i sig, og spirer og skyder nu til alle sider.

Jord_og_ukrudt

Der er således nok at holde styr på for tiden Læs resten

Reklamer

Øjeblikkets indhold – 16. maj ’16

20160514_185037

Udsigten fra Bakkenotten har de seneste dage set nogenlunde sådan ud – regnbyger til forskellige sider i en kilometers afstand, men ikke rigtig noget hér; en enkelt haglbyge og 2 gange fire dråber vand.

Jeg havde ellers skubbet udplantningen af kålplanterne foran mig i et stykke tid, indtil der var udsigt til nogle dage med regn Læs resten

Øjeblikkets indhold – 19. april ’16

Det er april og et langsomt udviklende forår er undervejs – i disse dage i en blæsende udgave, som ikke animerer til udendørs aktiviteter. Men Bakkenotten er i løbet af den seneste måned blevet beriget med en spinderok (faktisk to plus en masse andet spindegrej), så i stedet for at trampe rundt i blæsevejret, kan jeg sidde og trampe på rokkens fodpedal og holde gang i garnproduktionen.20160416_180530

Lidt udendørs arbejde bliver det dog også til med mellemrum; de første riller i køkkenhaven er sået til Læs resten

Rebooting Bakkenotten …

Bakkenotten - blog050416

2015 var et omvæltningsår på Bakkenotten. I korte træk; Marie Louise var flyttet til byen og i april flyttede Misse og jeg (Lasse) op i en skov i Värmland, Sverige. I tiden optil afrejsen blev dyreholdet afviklet – hængebugsvinet slagtet og spist og hønseholdet overdraget til familie i Jylland sammen med hankatten Bombom. Siden blev vi skilt, ejendommen sat til salg og haven og huset måtte for det meste passe sig selv. Huset blev dog ikke solgt, og i starten af foråret (medio marts) besluttede jeg (i et middelsvært virvar af modsatrettede overvejelser) at flytte tilbage til Bakkenotten.

Livet på Bakkenotten handler for mig fortsat om selvforsyning og et liv med lavt forbrug, lavt indtægtsbehov/-niveau (selvvalgt fattigdom kan det kaldes), og generelt et liv, der handler om at kunne så mange ting som muligt selv, og forsøge at undgå at ødelægge planeten/livsgrundlaget undervejs*. Bæredygtighed, resiliens og hvad den slags ellers kaldes på nutidsk.

(* Der er en særskilt pointe i dét med at “undgå at ødelægge planeten”; der snakkes meget om at vi skal redde klimaet/redde Jorden mv., men langt hen ad vejen, ville det jo være nok om vi stoppede med at fortsætte ødelæggelsen, som vi har været i gang med i årevis. Systemet er ikke bygget til det, bevares, snarere tværtimod, men vi kan som individer overveje, med jævne mellemrum/hele tiden, om det vi/jeg gør er destruktivt – er min livsførelse/mine madvaner/mit job/mine fordomme/mit energiforbrug mm. destruktivt? og kan jeg i så fald gøre noget for at gøre det mindre destruktivt eller ikke-destruktivt?
Det kan være en lidt voldsom omgang at skulle redde hele verden hele tiden – det er måske nummeret nemmere bare at lade være med at blive ved med at ødelægge den.)

Med fra mit år i en svensk skov tager jeg bl.a. nogle nye skills indenfor træfældning, tømmer- og brændehugning, strikning og spinding, nogle større muskler, samt erfaringer med et liv uden indlagt el og vand (incl. køl, frys, vaskemaskine mv.), som jeg håber i forskellig grad kan være til nytte og gavn også hér på Østfyn.

Til dig, bloglæser, vil jeg sige velkommen til Bakkenotten version 2.

Med venlig hilsen
Lasse

 

øjeblikkets indhold – slut marts

øjeb-mar15-misse

Det sidste husdyr på matriklen – Misse.

Det er marts, og foråret er inde i en efterårsagtig fase – i dag har det både haglet, blæst, regnet og været klart solskinsvejr. Men det ER forår – pilens gæslinger siger det, tete-a-tete’erne og påskeliljerne siger det, hylde- og hindbærbladene siger det, og solbær- og syren-knopperne, de afblomstrede erantis og vintergækker siger det, de fremspirende rabarber og lupiner mm. siger det. Det ER forår Læs resten

øjeblikkets indhold – april

øjeblikkets indhold – april

Det er april, og foråret er ved at bide sig fast, selvom det har været bremset lidt i nogle uger. Påskeliljerne blomstrer, nabobonden har tilsået sine marker, de have-relaterede projekter bliver stadigt flere og stadigt flere buske, træer og planter drister sig til at folde bladene ud.

Forberedelserne til havesæsonen er godt igang Læs resten