Campingvognen Hjørdis

Hjørdis, en Wilk campingvogn anno 1965 rullede d. 11.7.2012 ind hos Bakkenotten. Hun havde levet et langt liv på landevejene, hun havde tilbragt sit otium under træerne i Hanne og Tages sommerhushave, ikke langt fra os. Her havde hun huset legende børnebørn og forelskede gæster.

René-Renault sled, kogte og knoklede Hjørdis de 4 kilometer hjem til Bakkenotten. Her sled, kogte og knoklede vi hende på plads på “engen” bag drivhuset. Det var en rygknusende, knæopslidende, svedperlende og udmattende opgave, men på plads kom hun – tung som et ondt år og på mørnede dæk. Nu rykker hun sig aldrig ud af flækken igen! Hun lugtede af minder om mange rejser, tysk kvalitet, grimme gardiner og, vigtigst af alt, muligheder.

Brækjern, lidt drømme, stiksav, nedstryger, slibemaskiner, overalls, sandpapir, rengøringsmiddler, uendelige mængder hvid maling, masser af P1 og kaffe, sene nattetimer med maling i håret og varme sommerdage…

Hjørdis blev til Hjørdis cirka sådan:

IMG_1530, face IMG_1558, face 2IMG_1570, face IMG_1577, face IMG_1579 face IMG_1598, pi IMG_1641 IMG_1643, face IMG_1665, face IMG_1666 IMG_1686 IMG_1721 IMG_1724 IMG_1725 IMG_1729 IMG_1735 IMG_1773 IMG_1798, til fa IMG_1881, dug IMG_1889 IMG_1891, gardin IMG_2829IMG_2831IMG_2827

Mange ansøgninger blev skrevet, mange gæster blev inviteret ind, mange middagslure blev sovet og megen kaffe drukket. Hjørdis er en lille eksplosion af dimser og farver og indtryk, kiksede og fantastiske ting. I skrivende stund, d. 4.februar hvor vinteren er allermest langsommelig og våd og brugt, savnes Hjørdis meget. Og jeg ser i den grad frem til at foråret pibler op alle steder og jeg kan få i gang i Hjørdis igen. Med kost og spand, med radio og nye indretnings- og dekorationsidéer…

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s