om fornuft (ved hækken 1) – strøtanke

Om det er de sjældne leverancer
eller bare afstanden
til postkassen
Jeg begynder at tænke mit
når der ligger en rudekuvert
efter en haglbyge
men hænger en rød glente
over mit hoved mens jeg finder
et brev fra en ven

Der er snart kun fornuften
til at rede trådene ud
skille magien fra
og foreslå et postbud

Ofte er den jo god nok
fornuften
Ret beset er det dén
der beder mig
kaste min kærlighed
på tornirisken
selvom det øjensynligt
er bøgehækken
som er begyndt at kvidre
så vidunderligt

 

om strøtankerne

om modvind (i døren 3) – strøtanke

Det er jo ikke fordi
Jeg ved jo godt det er tirsdag
dét gør bare ingen forskel

Blæsten til gengæld, jo,
og solen og bygerne, til dels
Jorden våd, så dét
bliver ikke i dag

Jeg kunne selvfølgelig insistere:
Hvor musvågen drev forbi
hænger tårnfalken stille
baksende baskende

Selv slår jeg kraven op
finder læ i tanken
om et forår helt som vanligt;
lidt nattefrost,
nogen regn,
en del sol,
og helt sit eget

om strøtankerne