Erkendelser og bevægelser – gæsteindlæg på Maj Mys blog

Jeg blev for nylig bedt om at skrive et gæsteindlæg til Maj Mys blog til hendes sommerserie af portrætter af folk, der gør tingene på ‘en anden måde’.

Det blev til en slags baggrundshistorie, som jeg ikke tror jeg har fortalt hér eller andre steder. Ikke på den måde ihvertfald.

Indlægget kan læses her: http://majmy.dk/lasse-nyholm-jensen-gaesteindlaeg/

Reklamer

Øjeblikkets indhold – 23. december ’16

frost

Det er december, og vinter – nogle dage mere end andre, og de fleste stadig mere efterårsagtige end vinterlige. Sneen har ikke været forbi siden starten af november, men nætter med frost har fra tid til anden farvet haven og omgivelserne hvide i morgentimerne. Læs resten

Øjeblikkets indhold – 18. november ’16

cover-efteraar

Efter et langt tilløb er det blevet efterår med det hele – både nattefrost og dagsfrost har det været, og et snevejr har også været forbi. I disse dage er det dog lunt igen, for årstiden, og blæsten er ved at pille de sidste blade af træerne.

efteraar_lys

Inden da har det dog været et stille forløbende efterår, med god tid til at se bladene skifte farve i skoven, langs vejen og i haven, hvor den lave efterårssol har braget gennem drivhuset, og hvor de sidste blomster efterhånden har givet op for i år – en enkelt lupin nægter dog at opgive ævred. Læs resten

Halvårsprojekt – ny trøje

uld-til-troeje-9trin

Da jeg vendte hjem fra skoven i Värmland i det tidlige forår i år var det blandt andet med en håndfuld nye ‘skills’ – heriblandt strikning og spinding. Med mig havde jeg også en pose uvasket uld og nogle strikkepinde, men ingen spinderedskaber, så noget af det første jeg gik på udkig efter (på internettet) da jeg var kommet tilbage var en spinderok og nogle håndkarter. (Èn ting er at kunne strikke, en anden at kunne lave sit eget garn, og sidstnævnte havde jeg ikke lyst til at skulle undvære, nu jeg havde lært det).
En aften i starten af april dukkede en hel bunke spindegrej op på nettet til en yderst fornuftig pris, og en halv times tid senere kørte jeg ud og hentede en hel lille vognfuld – to spinderokker, et sæt håndkarter, en kartemaskine, en garnvinde, et haspetræ, nogle poser med uld og karteflor og lidt forskelligt andet.
Dér startede også det arbejde, som for nogle uger siden, godt et halvt år senere, manifesterede sig som en ny trøje. Læs resten

Øjeblikkets indhold – 15. oktober ’16

solnedgangjordskok

Det er oktober, og efteråret er begyndt at folde sig ud for alvor – nogle dage (som i dag) med ruskende vind, andre dage med solen i hovedrollen, så blændende oktober-agtig, skærende sig skyggerigt gennem stuen eller sættende ekstra smæk på farverne ude.

lyset

Flere og flere afgrøder melder sig færdige for i år; de sidste druer er høstet og kogt til saft, de sidste brombær indtaget undervejs på en tur i skoven, og i går blev tomatplanterne pillet ud af drivhuset og de sidste tomater, i alle deres nuancer fra grøn til rød, taget indenfor til eftermodning.  Læs resten