om undergangen og morgendagen (i døren 6) – strøtanke

Det hele ligner
sig selv
nogenlunde
glidende overgange
stille forandring

I forgårs regnede det
og revolutionen
blev udsat
I går skinnede solen
og dommedag
var aflyst

Hver dag
ender verden
som jeg kender den
ændres præmissen
for morgendagen

Hver gang jeg vågner
må jeg se undergangen
i øjnene og glædes
over at jeg overlevede

Hele tiden
løsne grebet
om verden
og livet
og det hele
som det var
for at favne det igen
som det er

Sådan som det nu er

 

om strøtankerne

Reklamer