om frosten (i haven 3) – strøtanke

I gentagelsen hviler
trygheden og frygten
dét som én gang er sket
kan ske igen;
forelskelser, terroranslag
endnu et år med kun tre årstider

I dag lagde frosten
sin ene kolde hånd
på panden, den anden
om livet
lod sneen ligge hvor den faldt
og vinteren finde sted
som et lys i mørket

I sneen satte dompappen
sit ildrøde bryst
som et bål i haven
og fra askens top
flagrede sjagger i flok
som mørke flager
mod en aftenhimmel i flammer

I halvmånens skær glimter om lidt
iskrystaller som stjernehimle
der går under skridt for skridt
mens stjernehimlen selv
står intakt i natten
og livets utallige hjerter
slår gnister

 

om strøtankerne

Reklamer