om identitet (under himlen 3) – strøtanke

Kernen kan være svær at ane
når lyset står så skarpt
at alt éns væsen
kaster skygger

Selv fuldmånen
fanger en
rødmende
undervejs
En skygge hérfra
og én selv
i dét skær
alligevel blot
en skygge af sig selv

Det er vel som med bjerget;
så fast og roligt
det står
dér
i øjets evighed
at tanken ikke let
aner skælvene
der skabte det

 

om strøtankerne

Reklamer