om værdi (på snittebænken 2) – strøtanke

Der er noget særligt ved at lave noget ud af ingenting, eller “ingenting”, for noget er det jo, men noget som bare er – fx. en flok brændenælder, som ved at blive plukket og stænglerne lagt i en balje regnvand i en uges tid, og derefter tørret i solen og vinden, kan få fibrene trukket af sig for senere at blive spundet til garn. Tænk at kunne lave garn ud af ingenting.

Og der er samtidig nogle ting, som går op for én undervejs i den proces eller viser sig bagefter.

Eller det kan vise sig i dét at snitte noget ud af en pind, fx. noget funktionelt, som en ske el.lign., men måske i endnu højere grad, endnu tydeligere, ved at snitte noget ikke-funktionelt. En ubrugelig dippedut – en ny slags ‘ingenting’.

Det der viser sig så tydeligt er (bl.a.), at værdi, betydning, mening er noget vi selv tillægger tingene – ingenting betyder noget, fordi vi selv, jeg selv, tillægger ingentingen betydning, tillægger den værdi.
Og dét har samme gyldighed for alle mulige andre ting, om de har prisskilte eller ej, om de overhovedet kan prissættes eller ej – værdi er et lag vi selv lægger til. Og vi kan, langt hen ad vejen, selv bestemme – selv tillægge mere værdi til det vi synes skal være mere værd, det vi synes skal betyde mere for os. Det er en opgave som ligger i vores hænder – at lade dét få betydning som vi vil skal betyde noget. At dyrke dét.

Ting ud af ingenting - om værditillægning

 

om strøtankerne

Øjeblikkets indhold – 25. september ’16

blomster

Det er så småt blevet efterår, men stadig tørt og sensommerligt – kun få nætter er temperaturen kommet under 10 grader, så det føles stadig som om der er god tid til bl.a. at få høstet havens afgrøder til lageret. Og selvom det gulner i trætoppene mv., er der stadig friskere farver rundt omkring, fx. hos jordskokkerne, solsikkerne, de japanske lygter, fodervikken og humlen, hvis kopper hænger smukke og lysegrønne i den lave efterårssol.

hoesttoerring

De sidste kartofler er kommet op af jorden, er blevet tørret og sorteret efter størrelse – i alt ca. 30 kg sava-kartofler til vinterlageret. Imens fortsætter tobakshøsten ufortrødent – nogle kg grønne blade bliver det til ugentligt, og stadig flere tråde kommer op at hænge i laden. Læs resten

om sprog (i døren 1) – strøtanke

Gærdesmutten i sidste uge
skrattende advarende til alt og alle
fra sit skjul i hunderosen

Jeg kiggede bare på den

Der gik vel et minut
før jeg så tårnfalken hængende
ti meter over mit hoved
Ikke en trussel mod mig
men alligevel

Det meste forstår jeg ikke
sommetider
selv ikke det mindste
Men lytter gør jeg
og ser

Den anden dag fløj en flok måger
tværs gennem morgenstunden
Solens højde og vingernes blafren
tilsammen en sky af konfetti
i luften

Og i går morges et træk gæs
i skiftende formationer
stenograferende en ubrudt række tegn
på blå- og hvidstribet baggrund
velnok en hel historie
i fugleflugtslinje

Kig op
stod der måske
et øjeblik

Resten blev først til
bag horisonten
lige så tydeligt

 

om strøtankerne

om morgenen (under himlen 2) – strøtanke

Løftede pegefingre
og knyttede næver
fra 7 morgen til 2025
Lister og vækkeure
piske og gulerødder
to do eller ikke

Hér står jeg op og går ud
bukker nakken for karmen
løfter blikket mod himlen

Beder jorden
bære / vandet
støtte / luften
favne / ilden
brænde

Lader tiden være
gået
lader tid komme

Når jeg nu løfter hånden
er fingeren ikke belærende
næven ingen trussel

Dette håndtegn
er en kærlighedserklæring
en del af bønnen
en åben binding
mig og verden
og dagen fri

 

om strøtankerne

Øjeblikkets indhold – 8. september ’16

blomster

Det er blevet efterår på sensommer-vis – regnfulde dage mellem solrige – varme dage og kølige nætter – flettede årstider. I haven blomstrer en sidste valmue hist og her sammen med solsikkerne, den blå kantbæger og tobakken, alt imens træernes blade så småt gulner rundt omkring.

hoest

Selvom det er for så vidt er høstsæson, er høsten ikke nået til køkkenhaven for alvor – der er endnu ingen hast med at få afgrøderne op af jorden, i stedet høstes der løbende af det ene og det andet, som det nu modner hver for sig. Læs resten