om fred (bag øksen 1) – strøtanke

Bomberne overdøves næsten
af kommentarsporenes knevren
krigen er i sproget
og analyserne
kan ikke finde fred
Pennens magt
forvrænget
endnu en frontlinje blot

Det er et valg
at gøre våben af redskaber
aftrækket altid en handling
destruktionen ikke indskrevet
af sig selv

Hér vælger jeg
ødelæggelsen fra
lader værktøj være
værktøj
Insisterer på små
femten hundrede
kvadratmeter fred på jord

 

om strøtankerne

Reklamer

om umage (på snittebænken 1) – strøtanke

Det slår mig med jævne mellemrum, hvordan jeg i en del handlinger gør mere – sommetider langt mere – end nødvendigt, gør lidt mere ud af det, vælger lettere løsninger fra, springer over gærdet på et højere sted – gør mig umage i betydningen at vælge det besværlige fremfor det bekvemme.

En del af det har at gøre med at bruge tid i stedet for penge, og i de tilfælde har det et præg af nødvendighed over sig, men ofte er der noget andet på færde.
Det viser sig i disse dage, når jeg laver rundstabler af brændet fremfor bare at køre det i skuret, når jeg laver fletninger af løgene fremfor at smide dem i et net, og måske især når jeg laver svalehalesamlinger og andre detaljer på de redskaber, jeg skal bruge til spindehørren, fremfor bare at skrue nogle brædder sammen på en funktionel måde.

Det handler dels om at skabe skønhed. Skønhed som giver daglig glæde, når jeg fx. går rundt udendørs og ser rundstablerne, eller bare når jeg skal bruge et løg.
Og for hørredskaberne handler det, udover skønheden og glæden ved træarbejde, om forpligtelse. Forpligtelse til det eksperiment, som spindehørren er for mig i år – at give det den bedste chance for at lykkes, og samtidig er det et løfte om at prøve igen, hvis det går galt. At insistere på det jeg har gang i.

Mere generelt handler det om at binde mig til processerne, at tage fuld del i dem, være tilstede i dem, give mig hen til dem – at tage mig selv, livet og verden omkring mig seriøst i så mange processer og relationer som muligt. At tilføre dagligdagen en ekstra dimension (eller lade den træde frem) – af skønhed, mening, respekt, kærlighed – noget i den stil – og det synes mig bestemt at være umagen værd.

 

om strøtankerne

Øjeblikkets indhold – 19. august ’16

Tobak

Efter en blæsende sommerperiode og efter et par afteners optræk, ser det ud til at der med fuldmåneaftenen i går kom et skift til mere vindstille vejr – hvilket er meget velkomment her, da det animerer til flere udendørstimer end ellers. Lidt regn ville også være velkomment, for selvom grundfølelsen af denne sommer er, at den har været kølig, våd og blæsende, så har det ikke for alvor regnet hér de seneste fjorten dage.

Most-saft-snaps

Alligevel er der gang i væskeproduktionen; most-æbletræet er begyndt at smide sine frugter, så disse kan komme gennem presseren og komme på flaske – indtil nu ikke i større mængder end det kan drikkes friskt. De sidste af bærbuskene er nu også blevet høstet Læs resten

om ønsker (under meteorsværmen) – strøtanke

Glittede i postkassen
animerede på skærmen
drømme og ønsker nok
til et helt liv
leveret løbende

Personligt stoppede jeg
med at drømme
da jeg åbnede øjnene

Forleden brugte jeg
seks ud af syv
stjerneskud
på at ønske at se

Ét mere

Det syvende
holder jeg for mig selv

At skulle se uglen dér
på gavlens tagryg
i månelyset
havde jeg ikke fantasi til
men dér var den
og så væk

 

om strøtankerne