Øjeblikkets indhold – 26. juni ’16

Cikorien

Det er blevet en sommer af den omskiftelige slags – blæsende til tider, solrig til tider og hist og her en heftig regn- og tordenbyge.  Sommersolhvervet havde fuldmånen på slæb, mens midsommeren bar et skybrud med sig. Havevandingen klarer således sig selv for tiden, hvilket er rart ovenpå Majs tørke, og planterne labber det hele i sig.

Lugning

Havepasningen består for tiden af cirka lige dele lugning og høst Læs resten

Reklamer

om tiden (ved vinduet 1) – strøtanke

Ingen rigtige svar længere
oftest forkerte spørgsmål
Og ellers;
ugentlige hundredårshændelser
mellem ubrudte rækker
af ét minuts tavsheder

Hér gror jordbærrene
En gul admirals larve trækker
sine tråde til brændenældens blad
og solen
ét af de høje slag over himlen

Hvad angår ringene i vandet
så er de mine
så langt jeg rækker
men så heller ikke længere

om strøtankerne

Mistilliden tager magten

Kære politikere, kære befolkning.
Vi er i gang med at smadre noget virkelig fint her.

Og jeg ved ikke hvordan eller hvornår det skete, men det skete, og det sker fortsat.
På et tidspunkt begyndte vi at fore sikkerhedsnettet med skam; så hvor man før kunne have glæde af den hjælpende håndsrækning systemet gav, bliver man nu i stedet stigmatiseret, hvis man har været i kontakt med det.
På et tidspunkt begyndte vi at snævre samfundsrammen ind Læs resten

Øjeblikkets indhold – 11. juni ’16

I havenDet er blevet sommer – ovenpå et tørt men ellers ret ‘ligetil’ forår, uden en eneste trussel om utidig nattefrost, og kun få dage med den renden frem og tilbage med småspirende planter mellem vindueskarm og drivhus som ellers plejer at være tilfældet. Et stilfærdigt forår, nu skubbet til side af nogle blæsende sommerdage. Læs resten

om ensartethed (ved spinderokken 1) – strøtanke

Som garnspinder forstår jeg udmærket lysten til ensartethed, konformitet, homogenitet, normalisering, effektivisering og den slags begreber – lysten til at slippe for klumper, totter og andre fejl og ujævnheder undervejs i tråden (præster, kurrer, kokkelår og lusetarme og hvad den slags ellers hedder). Det har at gøre med kontrol; at garnet bliver så jævnt, at det er til at arbejde videre med, planlægge efter, forestille sig resultater udfra, sætte sig mål for øje igennem.

For mig slutter lysten til ensartethed dog når garnet er spundet – derefter overtager lysten til det originale, det unikke, lysten til at kreere noget som ikke findes i forvejen. At tilføje uendeligheden en lille smule mere.

Som magthaver i garnprocessen tænker jeg, at ensartetheden kun er et midlertidigt mål, at lysten til konformitet, normalitet mv. kun bør gælde for de ting, som skal bruges til at opnå et andet/højere mål med senere, og at det ikke bør gælde så bredt som det synes at gøre blandt ledere og magthavere ude omkring; ikke bør gælde mennesker, liv mv. – at kontrolkravet må stoppe et sted, og friheden tage over.

 

… om strøtankerne …

om musvågerne og nymånen (i kikkerten 1) – strøtanke

Musvågerne delte himlen
mellem sig i dag
og med nymånen til aften
Tænk sig alt det
der deler samme baggrund
Og så tanken ophængt der
et sted mellem musvågens fokus
og nymånens skæve smil
kiggende ned over kontinenternes
druknende stemmer
kæntrende både
Hele tiden dén undren;
hvorfra kommer den kynisme
(eller hvad det ellers er)
som holder tårerne tilbage
fra morgen til aften
dag efter dag
velvidende

Hér kommer musvågerne oftest om tirsdagen
og rødstjerten på besøg hver eftermiddag
ved femtiden
Sådan er kalenderen fyldt

 

… om strøtankerne …