Øjeblikkets indhold – 19. april ’16

Det er april og et langsomt udviklende forår er undervejs – i disse dage i en blæsende udgave, som ikke animerer til udendørs aktiviteter. Men Bakkenotten er i løbet af den seneste måned blevet beriget med en spinderok (faktisk to plus en masse andet spindegrej), så i stedet for at trampe rundt i blæsevejret, kan jeg sidde og trampe på rokkens fodpedal og holde gang i garnproduktionen.20160416_180530

Lidt udendørs arbejde bliver det dog også til med mellemrum; de første riller i køkkenhaven er sået til Læs resten

Reklamer

Rebooting Bakkenotten …

Bakkenotten - blog050416

2015 var et omvæltningsår på Bakkenotten. I korte træk; Marie Louise var flyttet til byen og i april flyttede Misse og jeg (Lasse) op i en skov i Värmland, Sverige. I tiden optil afrejsen blev dyreholdet afviklet – hængebugsvinet slagtet og spist og hønseholdet overdraget til familie i Jylland sammen med hankatten Bombom. Siden blev vi skilt, ejendommen sat til salg og haven og huset måtte for det meste passe sig selv. Huset blev dog ikke solgt, og i starten af foråret (medio marts) besluttede jeg (i et middelsvært virvar af modsatrettede overvejelser) at flytte tilbage til Bakkenotten.

Livet på Bakkenotten handler for mig fortsat om selvforsyning og et liv med lavt forbrug, lavt indtægtsbehov/-niveau (selvvalgt fattigdom kan det kaldes), og generelt et liv, der handler om at kunne så mange ting som muligt selv, og forsøge at undgå at ødelægge planeten/livsgrundlaget undervejs*. Bæredygtighed, resiliens og hvad den slags ellers kaldes på nutidsk.

(* Der er en særskilt pointe i dét med at “undgå at ødelægge planeten”; der snakkes meget om at vi skal redde klimaet/redde Jorden mv., men langt hen ad vejen, ville det jo være nok om vi stoppede med at fortsætte ødelæggelsen, som vi har været i gang med i årevis. Systemet er ikke bygget til det, bevares, snarere tværtimod, men vi kan som individer overveje, med jævne mellemrum/hele tiden, om det vi/jeg gør er destruktivt – er min livsførelse/mine madvaner/mit job/mine fordomme/mit energiforbrug mm. destruktivt? og kan jeg i så fald gøre noget for at gøre det mindre destruktivt eller ikke-destruktivt?
Det kan være en lidt voldsom omgang at skulle redde hele verden hele tiden – det er måske nummeret nemmere bare at lade være med at blive ved med at ødelægge den.)

Med fra mit år i en svensk skov tager jeg bl.a. nogle nye skills indenfor træfældning, tømmer- og brændehugning, strikning og spinding, nogle større muskler, samt erfaringer med et liv uden indlagt el og vand (incl. køl, frys, vaskemaskine mv.), som jeg håber i forskellig grad kan være til nytte og gavn også hér på Østfyn.

Til dig, bloglæser, vil jeg sige velkommen til Bakkenotten version 2.

Med venlig hilsen
Lasse